Firmaprofil
Tømrermester Hans Jørgen Jensen startede PST den 1. september 1988 i et nedlagt landbrug på Bækvej 16 i Poulstrup, og var alene i cirka et halvt år inden første lærling blev ansat. Pladsen blev hurtig for trang, og da en tilladelse til en tilbygning ville være langsommelig og måske umulig, købte Hans Jørgen det gamle mejeri i Poulstrup i marts 1993.
Den 1. oktober 1998 overtog Hans Jørgen Barholt Tømrer- og Snedkerforretning efter Jan Risborg. Efteråret 1999 købte han nabohuset til det gamle mejeri, Hovedgaden 21. På den tilhørende grund byggede han en lagerhal i foråret 2000.
PST blev 1. januar 2005 omdannet til Poulstrup Snedker- og Tømrerfirma ApS, og den 1. januar 2006 blev Christian Olsen medindehaver. Pr. 1/8-2022 trådte Christian Olsen ud af virksomheden.
Pr. 1. april 2023 er værksted og kontor flyttet til Hovedgaden 17.
PST´s lager og materialplads er beliggende Hovedgaden 21.
Lærlingene og tømrerne er dygtige og loyale medarbejdere hos PST.
PST prioriterer at have dygtige faglærte tømrere, uddannelse af lærlinge, godt samarbejde, god kommunikation, samt sikkert og ansvarligt arbejdsmiljø. Godt samarbejde, hyggeligt socialt samvær, en uhøjtidelig tone og humor, præger vores arbejdsdag. Jævnlige informationsmøder, samt en medarbejderdag, er med til at sikret det.



